Skæbnen

Nogle gange er jeg ved at tro på, at skæbnen har bestemt mit liv. I slutningen af sidste år og i starten af det nye år, havde jeg noget kørende med en fra mit arbejde.

Det blev ikke til noget af forskellige årsager.

Derefter var det akavet, hvis vi stødte på hinanden ude på arbejdet eller jeg hjalp hende med en IT-supportsag. Efter nogle måneder, hvor vi ikke skrev sammen, fik jeg pludseligt en besked fra hende. Hun ønskede mig tillykke med fødselsdagen, selvom der var nogle uger dengang til den. Hun skulle på ferie, så hun ville sikre sig, at hun fik sagt tillykke til mig.
Et stykke tid efter jeg var kommet tilbage fra sommerferien, skrev hun igen. Jeg skrev tilbage til hende, når jeg følte for det. Det er svært at skrive til hende, når jeg ved, at der bliver ikke et forhold ud af det.

I dag blev jeg overrasket. Jeg så, at hun gik ind til min chef. Jeg tænkte straks, at det var for at søge den ledige stilling i afdelingen. Jeg skrev en e-mail til hende og fik et svar. Hun havde søgt en anden stilling i firmaet, som hun ikke havde fået, men fik anbefalet at søge hos os. Hun spurgte, hvad jeg syntes om det? Jeg svarede, at jeg havde ikke noget i klemme med hende (stort løgn) samt hun vil få en masse gode kollegaer i min afdeling.

Jeg håber det bedste for andre mennesker, men ja. Jeg er i bund og grund ikke interesseret i at få hende som kollega, men jeg bestemmer ikke hvem min chef vil ansætte, hvis hun vælger at ansætte hende.

Skæbnen er måske, at jeg ikke helt kan undgå hende?

Firmaets mand

Gider man at forlade denne seng kl. 4.30?

Mandag, tirsdag og onsdag i sidste uge og mandag og tirsdag (i dag) i denne uge er jeg stået op kl. 4.30.

Hvorfor er jeg stået op så tidligt? Svaret er arbejdet. Af forskellige årsager skulle Windows 7 opdateres til Windows 10 på en række PC’er, mens andre skulle have udskiftet deres PC, da den ikke kunne håndtere Windows 10.

Mandag, tirsdag og onsdag i sidste uge var det opdatering til Windows 10. Jeg havde testet og afprøvet Windows 10 og indsamlet andres erfaringer i firmaet med Windows 10. Derfor var jeg ganske forberedt på, hvad der kunne ske. Opdateringen gik igennem på alle PC’er uden at fejle. Bagefter var dog enkelte tilretninger så som manglende grafikkort-drivere, skærmopsætning og andre former for opsætninger.

Mandag og tirsdag var det udskiftning af PC’ere. Mandag startede skidt – netværket forsvandt, men heldigvis kunne en kollega få det i gang igen hurtigt. Tirsdag var det Middelfart, og det gik også fint.

Men det bedste var, at min chef havde fået ros fra den chef, der havde ansvaret for den afdeling, der skulle enten have Windows opdateret eller have udskiftet deres PC’ere. Hun sendte rosen videre til mig, idet hun mente, at den var møntet på mig 🙂

Det er ros, jeg er meget glad for 😀

At være single

Single-seng til en single mand

Jeg er single. Jeg har ikke været i et forhold siden august 2012. Jeg har været på dates nogle gange siden uden held. Jeg har mødt nogle søde kvinder, men ja, hun har altså ikke været imellem. Jeg har været brændt varm på nogle, hvilket ikke var så smart. Nogle har jeg afvist ved, at jeg ikke viste den samme interesse for dem, som de havde for mig. Andre har jeg været sammen med en eller et par gange. Ofte er det mig, der mister interessen.
Det er ikke deres udseende, der får mig til at miste interessen. Det er ofte deres personlighed. De kan have en personlighed, jeg ikke bryder mig om.

Jeg har i store perioder holdt pause med at være på dating-app og dating-hjemmesider. Jeg synes, at det kræver meget at være tilstede på dem, så derfor holder jeg pause engang imellem fra dem.

Jeg er introvert

Det bedste billede jeg fandt.

Jeg har – så længe jeg kan huske tilbage – været genert. Da jeg var mindre blev jeg altid mundlam, hvis en fremmed person talte til mig. Det var lige meget om det var planlagt, at den fremmede ville tale med mig eller hvis den fremmede talte til mig direkte, uden det var planlagt. Hvis jeg prøvede at tale, var sætningerne rodede eller så stammede jeg.

Nogle mennesker har tænkt, at jeg var arrogant, siden jeg ikke gad at svare dem.

Jeg blev ældre – og kom over teenageårene. Jeg blev bedre til at tale med fremmede. Jeg fandt ud af, at hvis jeg tænkte meget over, hvad jeg ville sige, blev min kommunikation bedre.

Men stadig følte jeg, at jeg var en underlig person i forhold til andre. Sådan lidt mindreværdskompleks, idet jeg ville være ligesom andre.

For nogle år siden var jeg til et faciliteringskursus hos DUF i København. Vi havde et punkt, hvor der blev præsenteret om at være introvert og ekstrovert.
Det var et punkt, der fangede mig. Beskrivelsen af at være introvert passede godt på mig. Tænker over tingene før jeg siger det. Gider ikke de store sociale arrangementer.

Gav det mening?

Livet i en boble

Jeg lever dagene som de kommer

Eksempel på en af mine dage:
Står op kl. 6.00 i hverdagene, hvis jeg ikke sover over mig eller udsætter mit vækkeur. Tager et bad og spiser gerne cornflakes med sødmælk 0g økologisk rørsukker. Rydder op efter morgen. Børster tænderne. Tager cykelhjelmen på. Cykler de 5km til arbejdet og undervejs cykler jeg under veje. Forbi marker med vågne heste og/eller køer. Igennem et socialt boligbyggeri og under et af de mest trafikerede veje. Forbi de østeuropæiske lastbilchauffører, der sover. Forbi dyrfoderfabrikken. Stiller cyklen på plads i cykelskuet på arbejdspladsen. Går op til min plads og tænder min arbejdsbærbar.
Derefter går dagen i gang. Jeg husker næsten alt, hvad der sker i løbet af en dag, eller hvad der er sket en af de forgående dage. Når jeg engang får “nosset” mig sammen til at cykle hjem, er dagen næsten slut. Cykler samme vej hjem. Får måske handlet ind. Laver aftensmad. Rydder op. Ser måske et eller to afsnit af en TV-serie. Spiller lidt computer. Chatter på Facebook. Gør klar til natten og falder i søvn til et eller andet i Yousee’s TV-arkiv.

Jeg føler, at jeg i overstående tekst lever i en boble. Jeg er tilstede, men alligevel ikke.

Den svenske forbindelse

Sverige (øverst) og Danmark (nederst)

Jeg har en svensk forbindelse et sted i Stockholm – en kvinde. Vi skal ca. 6½ år tilbage i tiden. Jeg havde et forhold, der var gået i stykker. Et stykke tid derefter valgte jeg at gå i gang med at finde en date. Jeg tænkte dengang, at jeg måske skulle prøve andre dating-hjemmesider end dating.dk og netdating.dk. Jeg endte på nordisk dating-hjemmeside for kristne. Den dating-hjemmeside findes ikke mere – selve domænet er blevet overtaget af en domænehaj, der har lavet den om til en søgemaskine med reklamer.
Jeg søgte udelukkende et nyt bekendtskab fra Danmark. Jeg havde været inde på hjemmesiden i et par uger uden jeg havde fået ordentligt kontakt til nogen. Pludselig en dag er der en, der har skrevet i min gæstebog. Jeg kunne se på sproget, at vedkommende måtte være en svensker. Jeg skrev en direkte besked på hende. Vi skrev frem og tilbage. Vi havde det nemt at skrive sammen. Det accelererede mellem os – og det skal forstås sådan, at vi begyndte at skrive sammen konstant på Facebook, MSN Messenger, på mobil (det var dyrt dengang!) og Skype. Men hvad fanden tænkte jeg – det kunne være, at jeg skulle ende i Sverige tænkte jeg dengang. Vi skrev/chattede om alt muligt og så ung (og dum) som man nu er, mente vi, at vi var forelsket i hinanden.
Vi blev enige om, at vi skulle mødes i København – dengang boede hun i Kalmar – og jeg boede et sted i Jylland. Vi fandt en dato, hvor vi skulle mødes. Men møde blev ikke til noget. Jeg havde et feriejob på et vaskeri, og jeg var sikker på, at den dato vi skulle mødes, skulle jeg ikke arbejde. Men min daværende chef havde en anden opfattelse af mine arbejdstider, og da jeg ikke havde mine arbejdstider stående på skrift, var det træls for mig. Jeg meldte det til hende, og ja – hun blev ikke glad, og jeg kan egentligt godt forstå hende. Vores samtaler gled langsomt ud i sandet og en måneds tid efter, at vi skulle have mødtes, kunne jeg læse på Facebook, at hun var kommet i forhold med en eller anden franskmand. Lidt tid efter flyttede hun til Frankrig.

Nogle måneder senere valgte jeg at fjerne hende som kontaktperson på Facebook, MSN Messenger, på mobil og Skype. Jeg måtte komme videre tænkte jeg dengang. Jeg flyttede til et andet i Jylland. Byen jeg boede i var jeg kørt fast, og jeg trængte til at møde nye mennesker og få nyt input.

Der gik nogle år hvor jeg skiftede uddannelse, flyttede en masse gange, fik en kæreste og flyttede sammen med hende og vi gik fra hinanden. Da min daværende kæreste og jeg gik fra hinanden, sad jeg alene i vores store lejlighed. Jeg tænkte mit liv igennem. Jeg fandt ud af, at jeg måtte flytte tættere på min arbejdsplads og se mine venner lidt mere. Det sidste er jeg kommet mere efter, men det hører til i et andet blogindlæg.
Jeg tænkte, at jeg kunne skrive for sjovt til min svenske forbindelse igen. Efter at have brugt det meste af en aften på at finde hendes e-mail adresse, fandt jeg den og jeg skrev sådan en standard e-mail (hvordan går det etc.). Hun svarede tilbage dagen efter. Vi skrev frem og tilbage. Jeg fik at vide, at hun boede kun i Frankrig i godt et halvt år inden hun flyttede tilbage til Kalmar, havde mødt en ung svensk mand, som hun var forlovet med. Hvis jeg ikke havde fjernet hende dengang fra Facebook, MSN Messenger, på mobil og Skype, kunne jeg måske have forsøgt at mødes med hende efter, hun var kommet hjem fra Frankrig. Hvem ved?
Vi blev kontaktperson igen på Facebook og på Skype. På Facebook skriver hun ikke direkte til mig. Hendes Skype er ikke hendes “rigtige” Skype-konto, men hendes Skype på arbejdet. Når hun er på arbejde (og dermed ikke sammen med hendes mand) svarer hun og skriver selv engang imellem. Hvordan skal den forstås?

Måske ved jeg ikke, hvad jeg vil med hende?

De to særeste dates med den samme person

Et minde fra en god ferie til Prag

Før Tinder var de klassiske dating-hjemmesider den populære måde at finde en date på, hvis man ikke kunne finde en date, kæreste eller andet i byen eller muntre lag med vennerne.

I efteråret 2009 havde jeg oprettet en profil på netdating.dk. Jeg kiggede en aften på profiler af det modsatte køn. Jeg falder over en profil fra den by, jeg boede i på det tidspunkt. Jeg skrev til hende og hun svarede tilbage. Vi skrev frem og tilbage. Vi aftalte, at vi kunne mødes hos mig en aften ved 20-tiden. Jeg havde lavet det hyggeligt med slik og vin. Hun mødte op og jeg viste hende rundt i min dengang lille dobbeltkollegieværelse. Vi satte os ned min blegfarvede sofa og snakkede lidt frem og tilbage. Efter en times tid blev hun en smule urolig og ville hjem. Jeg havde ikke forsøgt at ligge an på hende.

Anyway hun tog hjem. Jeg syntes, at hendes opførsel var en smule underlig. Jeg blev en smule mistænksom og begyndte at tjekke op på hende via Facebook og Krak.dk. Ifølge Krak.dk boede hun sammen med en fyr og en pige!? Hmm… tænkte jeg. Jeg lagde også mærke til, at hun ikke var på Messenger længere. Det var meget mystisk. Jeg kunne ikke skrive direkte til hende på Facebook, så jeg endte med at sende en venneinvitation til hende på Facebook, og den valgte hun at afvise et par dage senere.
Jeg regnede med, at hun var ude af billedet.

MEN – et par uger senere skrev hun til mig på Netdating.dk. Hun ville gerne mødes med mig igen. Øhm okay tænkte jeg – hvorfor ikke.
Vi mødtes igen hos mig. Vi drak vin og så håndbold i TV’et. Jeg tænkte, at jeg måtte tage action og lagde an på hende. Vi kyssede lidt, men efter et stykke tid skulle hun på toilettet. Efter hun kom tilbage fra toilettet sagde hun, at hun måtte hellere komme hjem, hvis hun skulle være klar til dagen efter. Jeg fulgte hende ud til hendes cykel. Jeg var en smule irriteret over hendes opførsel. Jeg spurgte hende, hvorfor hun havde afvist min Facebook-invitation – og hun svarede, at den havde hun aldrig modtaget. Jeg sagde okay og hun cyklede hjem. Da hun kom hjem til sig selv, skrev hun til mig på Netdating.dk. Hun sagde tak for den hyggelige aften (!) og indrømmede, at hun havde svaret nej til min Facebook-invitation. Jeg svarede, at jeg ikke var tilfreds med hendes opførsel og skrev, at der var et eller andet, hun skjulte for mig. Det ville hun ikke svare på. Et par dage senere slettede hun hendes profil på Netdating.dk.

Var det ikke underligt kære læser?

“Måne”

Rød frugt-te – det smager godt 🙂

Hej kære læser.

Jeg er en lettere forvirret ung mand på 30 år.

Jeg har skrevet blogs førhen om mit liv. Jeg startede med det, da jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 20 år gammel. Jeg har førhen brugt den samme (og anden) hjemmeside til at skrive mine blogindlæg på.
Den valgte jeg i foråret 2015 at droppe helt. Jeg følte dengang, at jeg ikke havde behov mere at nedfælde mine tanker (læs=følelser) ned mere.
Nu er det blevet sådan, at jeg føler, jeg har et behov for at nedfælde mine tanker igen.

---

Jeg er en følsom ung mand, der tænker meget over tingene, og det har bragt mig i mange udfordrende situationer – både gode og dårlige 🙂

For år tilbage fandtes hjemmesiden Lunarstorm (https://da.wikipedia.org/wiki/LunarStorm). På denne hjemmeside skrev jeg med andre jævnaldrende og en dag stødte jeg på hende, jeg kalder “Måne”.  Jeg skrev til hende og vi skrev lidt frem og tilbage. Efter lidt tid gik vores samtaler død. Lunarstorm stoppede og jeg kom over på en af de utallige hjemmesider, der blev skabt i kølvandet på nedlæggelsen af Lunarstorm. Skæbnen ville, at hun endte på samme hjemmeside. Jeg skrev til hende, men der kom ikke et svar. Jeg kunne dog se, at hun læste mine blogs. Jeg kan være eksterm provokerende, så jeg skrev i mine blogs, at det var underligt, at en person læser mine blogs, men ikke svarer på mine beskeder. Der gik lidt tid og jeg fik et svar fra hende – et lettere irriteret svar om, at jeg skulle holde op med at nævne hende i mine blogs. Det gjorde jeg så.
Der gik en rum tid. I en af hendes blogs skrev hun, at hun havde drømt om to personer med mit navn. En var barnlig (=mig mente hun) og altså en anden med mit navn. Hun var lettere forundret over, at jeg ikke havde regeret på det. Jeg troede, at hun ikke ønskede, jeg skulle kommentere og/eller hendes blogs.
Som mand tænker man, at hvis en pige drømmer om en, kunne der være et eller andet, der var værd at bruge tid på. Vi endte med at skrive sammen igen, men igen gik det i stå igen.
Tiden gik. Dengang boede jeg i Skive, og engang på vej hjem fra byen i Skive fik en knytnæve i hovedet, så jeg fik et stort sår i panden. Såret var så stort, at jeg blev syet på Viborg Sygehus. Skæbnen ville, at hun havde læst, at jeg skulle hjem til mine forældre (de boede dengang 15 km fra hendes bopæl) og hun mente, at jeg skulle komme i byen i Silkeborg, da hun skulle også i byen. Desværre måtte jeg meddele hende, at jeg var blevet syet, og derfor måtte jeg sige pænt nej tak, idet jeg mente, at jeg nok ikke ville kom ind nogen steder i byen pga syningen. Det svarede hun ikke på.
Der gik nogle år. Vi var blevet hinandens kontakter på Messenger (https://da.wikipedia.org/wiki/Windows_Live_Messenger) og på Facebook. Jeg havde haft en kæreste, som jeg slog op med og sådan noget er meget offentligt på Facebook. “Måne” vælger at spørge hvorfor, og hun fik en forklaring på det. Jeg havde vundet et par billetter til Baader Meinhof-komplekset (http://www.imdb.com/title/tt0765432/) og endte med at invitere hende i biografen. Hun insisterede på at tale med mig i mobilen aftenen forinden. Det blev den mest forvirrende samtale. Grunden til dette var, at jeg var til grillfest sammen med dem, jeg havde geografi sammen med. Jeg var blevet meget fuld og hun ringede så til mig. Det var som tidligere nævnt en meget forvirret samtale, der dog varede så længe, at mine studiekammerater troede, jeg var faldet om af druk og lå et eller andet sted.
Det blev dagen, hvor vi mødtes. Vi fik set filmen og bagefter fandt vi en pizza og tog hjem til hende. Jeg forsøgte meget kikset at ligge op til noget, men der var hun ikke med på. Vi snakkede ikke sammen efter mødet. Der gik nogle år, og jeg fik meget dårlig samvittighed over, at jeg havde forsøgt at ligge an på hende. Jeg skrev til hende for nogle år siden og fik ikke et svar før… i vinterferien i år. Jeg var på ferie i Hamborg med en ven, og vi kom hjem fra byen meget fulde. Jeg logger ind på denne hjemmeside, hvor vi begge to er brugere, men hvor det var kun mig, der skrev blogs af os to. Jeg så, at der var kommet en ny personlig besked til mig. Jeg åbnede indbakken og så meget overrasket, at hun havde svaret på beskeden fra mig. Meget overraskende undskylder hun for hendes opførsel den aften for 5½ år siden. Jeg tænkte først, at det var fedt, hun skrev meget uventet. Jeg skrev lidt med hende, og hun åbnede sig op for mig. Hun havde problemer med kæresten, hun havde forandret sig meget, fundet et job osv. Men som de andre gange før – hun stoppede pludseligt med at svare på mine beskeder…
Jeg lagde dog mærke i, at hun ville læse mine blogs, hvis det var ok med mig. Det var det…

Status er nu, at jeg ikke skriver med hende, da jeg ikke har en bruger længere derinde på hjemmesiden. Det er en mulighed at skrive direkte til hende på Facebook, og det har jeg tænkt meget over. Men igen – det vil sikkert ende med, at vi skriver lidt sammen og så er det…
Jeg har i de seneste par år haft drømme med hende. Drømmene har været meget deltaljerede og ikke overdrevene som andre af mine drømme.