Klokken er 02:26 og er hjemme hos mig selv. Har taget en taxa hjem fra min kæreste. Endnu en af de nætter, hvor jeg ikke kan falde til ro. Jeg forlod en kæreste – efter aftale med hende – som var grædende. Hun var ked af det på mine vegne. Det er rart at føle.
Jeg har mental tomhed. Føler intet. Mærker intet. Kunne først føle mig selv, da min kæreste græd og vi holdte om hinanden. Mærkede ikke tidligere i dag, at der var koldt udenfor.
Jeg er skide træt af at ende i denne situation. En kæreste, hvis nattesøvn der bliver forstyrret. Mig selv, der skal kæmpe for at føle træthed og lysten til at sove. Mig selv, der vil snakke midt om natten om alt det, der fylder i hovedet.
Hvorfor kan jeg ikke falde til ro? Hvorfor kan jeg ikke mærke, hvad jeg vil og hvor jeg er? Det kan godt være, at jeg har et arbejde, en kæreste og har det godt økonomisk… men jeg har det ikke godt – mental tomhed.
I bund og grund er jeg ensom. Jeg har min kæreste og psykologen at snakke med, men derudover har jeg ikke andre! Vennerne er ikke venner mere… hvorfor aner jeg ikke! Min familie har jeg svært ved at blive tætte med. Synes, at der er for meget negativitet at hente der.
Jeg har snakket med så mange på nettet, og I vil gerne være kontakter/”venner” på Facebook, men når det kommer til stykket, er I ikke interesseret I at holde kontakten. I forsvinder pludseligt i samtaler, og det er jeg egentligt pissetræt af. Det kræver så meget for mig at tro på andre mennesker, idet jeg har haft en hård barndom, hvor jeg er blevet røvrendt så mange gange af de mennesker, som jeg stolede på.
Jeg har et stort behov for at have venskab, socialt omgang med andre ligesom alle andre mennesker. Jeg har sgu ikke valgt at være ensom.
Jeg indeholder så mange gode “gaver”, men det er svært at komme til udtryk med dem, når jeg har ingen at dele det med. Er så ensom i weekenderne… og er frygtelig ensom i relationen med familien. Når vi ses, er jeg der bare, men der bliver talt henover hovedet på mig.
Prøv at være bange for at komme ud. At se andre mennesker og få øjenkontakt med dem. Prøv at forestille hvordan det er at føle sig “anderledes”, fordi jeg har angst for at være sammen med andre derude i den store verden.
Klokken er 02:43 og nu vil jeg prøve at sove…. prøve at få ro.
Den Forvirrede Mands Verden 