Sige STOP eller JA

hvornaarernok
Lavet i Microsoft Paint og med brug af skrifttypen Webdings

Hvornår skal et individ sige stop?

Jeg kan have en mening om, hvornår andre individer skal sige stop. Jeg har ikke svaret, men en mening om, hvornår et individ skal sige STOP.

Jeg har haft episoder i mit liv, hvor det gav mening at sige STOP. Men jeg har svært ved at sige STOP, fordi jeg har en barnlig og måske naiv tilgang til livsverdenen.
Vil ikke skuffe andre og derfor har jeg svært ved at sige STOP.
Ofte siger jeg JA – med stort besvær og andre gange siger jeg JA uden at tænke over konsekvenserne for mit valg. Nogle gange ved jeg ikke bedre, for jeg aner ikke, hvad jeg går ind til.
Kan være så usikker på mine valg.

Mit liv har været meget sådan med at sige JA og ikke sige STOP.
Bliver ked af det bagefter indeni, fordi jeg skulle have sagt STOP.

Jeg kunne nævne en lang række af episoder i mit liv, hvor maven ønskede, at jeg havde sagt STOP og ikke JA.
Fortiden for fortid og skal lade det ligge.

Jeg går p.t. til psykolog. Endelig en psykolog, som jeg har fuldstændig respekt for, og hvor jeg føler, at jeg får sagt de ting, jeg vil og hvor jeg får kendskab til hjælpeværktøjer i min hverdag.
Psykologen har hjulpet mig. Hjulpet mig til at kunne sige STOP uden at få dårlig samvittighed over det. Falder stadig i og siger JA. Der er stadig et stykke vej til at sige STOP, når der skal siges STOP.

Hvis jeg ikke siger STOP, skuffer jeg mig selv som individ, men også individerne i mit nærmiljø.
Nærmiljøs individerne regner med, at hvis jeg siger JA eller STOP, så mener jeg JA eller STOP, og ikke JA (og mente mest STOP) og ikke STOP (og mente mest JA).