Jeg er en historienørd. Har viden om megen historie, både det faglige og det teoritiske.
Der var engang en konge, Christian II. I Sverige kendt med tilnavnet tyran pga. at han var hovedmanden bag Det Stockholmske Blodbad. Mange beskrivelser af kongen gik på, at hans beslutninger skete på baggrund af inpulsive handlinger eller via påvirkninger af nærmeste fortrolige. Fortrolige, der misbrugte hans tillid og påvirkede ham til at give ordre til grusomme handlinger (Gustav Trolle (Det Stockholmske Blodbad), Mor Sigbrit (henrettelsem af Torben Oxe). Kongen udtalte, at hvis han kunne, vil han kaste hans tanker i ilden, så de forsvandt for altid!
Jeg svinger meget i humør pga. stress/udmattelse, som jeg desværre er meget påvirket af igen. Når jeg kommer i den mode er jeg meget påvirkelig eller laver inpulsive handlinger. Alle tanker/ideer forsøger jeg at udføre. Uden at tænke over konsekvenserne i form af penge, tid eller udførelse. Hvis jeg møder modstand, går jeg helt i stå og min stress/udmattelse bliver forstærket. Hvis jeg gennemfører en ikke-gennemtænkt handling, kommer jeg som regel til at tænke over, hvor dumt det var og hvor dum jeg er. Så får jeg lavere selvværd og mere stress/udmattelse.
En anden bagside af den mode er, at jeg får vanvittige tanker. Tanker. Eksterme negative tanker. Tænker at alle vil forlade mig, ikke at de dør, men de dropper kontakten med mig. Tænker folk vil snyde mig (stjæle fra mig, udnytte mig til ting jeg ikke vil, utroskab, udøve fysisk og psykisk vold imod mig etc.). Du tænker, at det er eksterme negative tanker/forestillinger. Sandheden er, at jeg har oplevet de ting i fortiden. Når den slags tanker er i højsædet, synes jeg, at livet er hårdt. Selvom min nærmeste familie er der for mig, mine venner er der for mig, min chef og kollegaer er glade for mig.
I den nærmeste fremtid kommer jeg i behandling, igen, i håb om, at jeg kan få det bedre!