Status

“Du har en mild grad af Aspergers!“. Dette var ordene fra den psykiater, som jeg gik hos i løbet af sommermånederne.

Det har taget utallige læge- og psykologbesøg, før jeg er kommet frem til, hvad der “driller mig”.

Det forklarer hvorfor, jeg har haft svært ved nogle af følgende ting:

– Kommunikation, især de dybe lange samtaler
– Lege dengang jeg var et barn
– Socialt samvær – bliver simpelthen træt mentalt af det
– Koncentration – kan ikke koncentrere mig ret langt tid af gangen og slet ikke, hvis det ikke interesserer mig

Det har givet en stor ro indeni mig, synes jeg

Ret ofte sidder min hjerne fast

Ret ofte sidder min hjerne fast. Er nærmest bedøvet og først efter et voldsomt psykisk pres vågner den, min hjerne, op og bliver velformulerende, forstående og reflekterende.

Inden da er jeg nærmest mentalt væk. Jeg ligger ikke mærke til ret mange ting. Er meget fraværende. Kan ikke finde ud af at tænke over tingene. Sker nærmest automatisk uden at tænke over det.

Jeg har altid – så længe jeg kan huske tilbage i mit liv – haft det sådan. Været passiv, tilskuer og bare været det. Har synes, at alting har været så svært for mig. Har ikke kunne se løsningerne på ting, før jeg stod i lort til halsen eller før jeg blev påpeget mine fejl.
Eller som min tysklærer sagde det i gymnasiet – du kan godt sige ordene, men de kan ikke komme ud af din mund rigtigt. Det er sandt!

Det ER øv, at jeg har det sådan. Hvis min hjerne var 70-80% mere vågen, havde jeg haft det bedre med mig selv og omverdenen. Så havde jeg heller ikke ødelagt livet omkring mig med min opførsel og til tider indebrændt vrede.

Jeg har længe følt og gør det stadig, at jeg er intet værd. Ingen tror på mig. Ingen vil have mig. Alting er galt med mig… og alligevel tror NÆSTEN alle mennesker på mig. De ved, at jeg kan gøre det, men kan ikke helt forstå, hvorfor jeg ikke kan gøre det.

Jeg har bare så meget modstand mod at gøre tingene og kan ikke helt komme ud af.

Nu skal jeg i gang med en psykiater om nogle uger, men vil prøve at fremrykke en tid hurtigst muligt.

Vågn op!

Her er en række spørgsmål, som jeg vil stille mig selv om morgenen og om aftenen.

1. Hvordan har jeg det i dag?
2. Hvad fylder for mig negativt?
3. Hvad finder jeg positivt i dag, i morgen etc.?
4. Hvad har jeg lyst til at lave i dag?
5. Hvad har jeg lyst til at sige, som jeg går og tænker på?
6. Hvad er jeg utilfreds med og vil/hvordan lave om på det?
7. Hvad kan jeg gøre for at lave ting sammen med andre?
8. Hvordan føler jeg det indeni efter alle overstående spørgsmål?

At plukke mælkebøtteblade

Har vi ikke allesammen engang plukket mælkebøtteblade?

En tysk forfatter, Günter Grass, skrev engang en bog med titlen Når løget skrælles. Denne bog var en del af selvbiografisk trilogi om Günter Grass’ liv.

Jeg har en del gange tænkt på at skrive en bog med titlen At plukke mælkebøtteblade. Bogen skulle være en hudløs ærlig fortælling om mit liv og mine tanker, set fra mit perspektiv. Bogen skulle starte som en mælkebøtte med alle bladene intakt og efterhånden som læseren ville komme tættere på mig, vil mælkebøttebladene efterhånden blive plukket af. Til sidst vil den nøgne mælkebøtte komme frem og imellemtiden vil læseren være kommet tættere på mig som individ.

Der er så evigt meget i mit liv, jeg gerne vil skrive om. Bare skriv. Fx skrive om ting jeg har gjort, har gjort og har lyst til. Aner du fx, at jeg har ret ofte drømt om ting, der sker i fremtiden? At jeg kan gennemskue komplekse IT-udfordringer uden at kunne forklare, hvordan jeg har fundet frem til løsningen?

Der er så meget, jeg vil skrive om…

Status

Enten i hverdagstanker eller i drømme dukker fortiden frem
I hverdagstanker har der været bestemt hændelser, der er dukket frem igen og igen. Nogle af disse hændelser har jeg fået bearbejdet igennem samtalerne ved psykologen. Meget rart endelig at kunne få sat nogle af disse hændelser på plads. Fået et andet syn på de situationer, der har præget mine hverdagstanker. Det har frigjort mig som individ. Fået mere lyst til livet, mere overskud og mere åben overfor andre mennesker. Mister mere og mere mistro til andre mennesker. Denne mistro stammer fra mobning igennem Folkeskolen. Mobningen hændte i mange år. Hvis jeg forsøgte at gå til nogle voksne (forældre, venner eller ansatte på skolen) fik jeg ikke megen hjælp. Mobningen stoppede ikke af den grund. Den eneste gang, hvor jeg fik hjælp mod mobning var af min storebror, der tog fat i en af dem, der mobbede mig. Jeg husker, at jeg fik skæld ud af min klasselærer i 2. klasse, fordi jeg havde gået denne vej for at stoppe mobningen. Fair nok at få skæld ud, men mindre fair at lade mig sidde grædende i klasselokalet og på den måde vise sårbarhed overfor andre. Mistroen har også gjort, at jeg har svært ved at stole på andre mennesker – har nemt ved at se sort på tingene – og har haft en følelse af, at jeg skulle holde øje med andre mennesker, så de ikke mobbede mig.

Drømmeverdenen er ikke noget, jeg har besøgt i længere tid/i mange år. Min søvn har simpelthen ikke været dyb nok eller været så forstyrret, at jeg ikke kunne falde i en dyb søvn. Jeg tager for tiden dette produkt, Vitacare Baldrian & Humle, og det giver en vis ro, så jeg kan falde i søvn.
Jeg er begyndt at have dybe drømme igen. Drømme hvor jeg får sat ting på plads. Ting, der har pint mig meget i hverdagen, fordi jeg simpelthen ikke har været muligt for mig at få sat ting på plads – især pga af afstand og afbrudte relationer. Drømmene har virket realistiske og der har været en fornuftig dialog i drømme med de mennesker, hvor jeg har haft en uafsluttet relation.

 

Frakoblet fra kroppen

Føle sig værende mentalt frakoblet kroppen.
Jeg har følelsen af nogle gange, at jeg har mistet kontakten til min krop. Altså jeg er frakoblet min egen krop.
Eksempler på, at jeg har mistet kontakten til min egen krop:
– Kan ikke mærke gulvet/gulvtæppet
– Kan ikke føle smerte, varme, kulde, slag etc.
– Kan ikke mærke en andens krop, fx ved fysiske berøringer med hånd, et kys eller et kram
– Kan ikke mærke, at tøjet sidder forkert
Det er sgu en underlig situation at være i, når det sker. Når jeg er i situationen ved jeg godt, at det sker.

Emotionelle konsekvenser ved at være mentalt frakoblet kroppen
Jeg bliver forvirret/stresset af det. Jeg får følelsen af at blive såret af mig selv, fordi jeg føler det som et nederlag. Et nederlag, fordi jeg får følelsen af, at jeg kan ikke de samme simple ting som andre individer.
Individer i mit nærvær kan fornemme og se, at der er et eller andet i mig, der er i ubalance.

Kan det bekæmpes?
På nuværende tidspunkt aner jeg ikke om det kan lade sig gøre. Ikke fordi, at jeg har mistet troen på, det kan bekæmpes, men mere fordi, at jeg ikke aner, hvordan jeg skal gribe bekæmpelsen af denne tilstand.

Minder

Husker tilbage på bogen Go Ask Alice

Husker tilbage på morgenmad i Dollerup Bakker

Glemmer ikke lysten i tankerne for at rejse ud

Husker tidligere kollegaer her og der

Socialt forhold til profiler på Internettet

Muligheder på tværgående veje – hver retning, hver deres muligheder

Husker en, to, tre… fem tankstationer med butik

Drifter/lyster – hvad ville jeg?

Vil huske tilbage som pensionist på glade minder

Duftene og spændingen ved at besøge Hald Ruin med børnehaven

Husker utrygheden ved at flytte

Husker de gode minder fra barndommen

Glemmer ikke sorgen over de tabte år – hvad skete der?

Husker de følelsesmæssige konflikter

Minderne om de dårlige og gode venskaber

Identitet på Internettet

Internettet. På Internettet kan du have en profil på en hjemmeside. Hjemmesidens tema kan være et diskussionsforum, en fildelingssite eller et web community. De har et fællestræk, at du har en profil, hvor du hedder noget andet end i dit virkelige liv.

Jeg har haft mange profiler i mit liv på Internettet. Det startede med, at jeg oprettede profiler på hjemmesider, hvor jeg kunne downloade gamle PC-spil; på web communities så som Lunarstorm; datingsider etc.
Typisk har jeg været aktiv på siderne i kortere eller længere perioder. Oftes i starten var det i længere perioder, men efterhånden mistede jeg interessen for siderne og blev aktiv i kortere perioder. Alt nyt er jo spændende. Alt gammelt er nostalgi.

Nogle gange har jeg lavet en Google-søgning på mine brugernavne, og dermed fundet mig selv på hjemmesider, som jeg havde glemt alt om. Andre gange har jeg fået et livstegn fra sådan en hjemmeside, enten i stil af, at hjemmesiden var ved at lukke ned eller, at det var langt tid siden, jeg sidst havde logget på.

På nogle af hjemmesiderne har jeg skabt relationer. Nogle relationer med mennesker, jeg aldrig nogensinde har mødt. Tanken om, at mødes med dem har aldrig været tilstede. Andre mennesker har jeg mødt fra hjemmesiderne. Det er endt med, at jeg har mødt nogle kæreste den vej. Andre gange har jeg mødt et menneske og… så blev kontakten lukket. Nogle har jeg været sammen med. I den forbindelse har jeg tit tænkt. Var det hensigten og/eller meningen, at det skulle være det? Nogle gange har jeg søgt et svar, fået et svar, andre gange har jeg ikke fået et svar.

Har du skrevet med mig?

Regnvejrsdag i februar

Ikke min terrasse 😛

Regnvejrsdag i februar? Hedder det ikke regnvejrsdag i november?
Jeg har nærmest været lukket inde i dette regnvejr, derhar taget sin ven fru blæst med. Havde planer om at tage i et havecenter for at købe et lille træ og/eller en busk, der kunne stå udenfor året rundt. Klokken er 15:01 og kan på ingen måde nå at komme i et havecenter i dag, selvom regnen skulle stoppe snarest.

Livet for mig i denne tid er sådan set okay. Okay er en underdrivelse. Det går godt for mig – for fanden! Jeg har et arbejde, jeg har en sød og dejlig kæreste og er begyndt at dyrke det sociale med venner og kollegaer.
Jeg er begyndt at gå til bodypump, for at træne mine ikke-eksisterende stærke muskler op. Har ikke et ønske om at få store muskler for at opnå opmærksomhed, men for at støtte min lange krop med stærkere muskler. Det kræver sit at holde en lang krop oprejst og undgå spændinger i kroppen, pga små. og overbelastede muskler.

Tiden går sin stille gang. Jeg ser årstallet 2017. Tænker tilbage til 2007. Dengang læste jeg til folkeskolelærer på lærerseminariet. Havde boet hjemmefra i dengang 1½ år. Levede livet. Tog uddannelsen nogenlunde seriøst. Brugte en del eftermiddage og aftner i løbet af en uge på at spille something på Playstation 2 med vennerne – som regel sammen med et par bajere – og syntes, at livet var herlig og afslappende. Ikke særlig fagligt udviklende for mig som individ, men ja – nogle gange bør man skide fagligheden et langt stykke og tænke på det sociale.
Ok. Jeg har tænkt på nuet og på fortiden. Hvad med fremtiden? Hvem/hvad/hvor og mig i 2027? En ting er sikkert. I 2027 er jeg 41 år gammel :-). Jeg håber, at jeg arbejder stadig om 10 år. Det vildeste for mig kunne være, at jeg arbejdede i udlandet og tjente nok til at kunne rejse måske en gang om året og stadig have råd til en bil. En bil og jeg er en sælsom ting. Jeg er en lang gut, og derfor kan jeg ikke holde ud til at sidde i en mikro-bil. Jeg får som regel altid ondt i benene, lænden og ryggen, fordi jeg ikke kan sidde ordentligt. Derfor skal min kommende bil være et køretøj med en vis højde og længde. Det er en drøm for mig og indtil videre må jeg leve med at bruge offentligt transport!

Året der gik – 2016

Fire sæsoner i et hoved, Giuseppe Arcimboldo

Årets fire sæsoner – vinter, forår, sommer og efterår

Kort fortalt var året 2016 begivenhedsrigt for mig.
Mere end jeg regnede med. Både på godt og på ondt.

Vi er i året 2017, og det ser jeg frem til med positive øjne!